- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Danske Bygningskonsulenters årlige Branchedag
Sæt kryds i kalenderen og deltag i Danske Bygningskonsulenters Branchedag 2026. Dagen byder på aktuelle faglige oplæg, værdifulde indsigter fra branchens eksperter og rig mulighed for at netværke med kolleger og samarbejdspartnere fra hele landet. Se programmet her.
Årets program tager fat på nogle af de mest aktuelle emner i branchen, herunder indeklima, udbredte skader i nybyggerier, kvalitetssikring, energimærkning, huseftersyn og udviklingen inden for tæthedsprøvninger. Derudover sætter vi fokus på kunstig intelligens og de muligheder, AI kan skabe for fremtidens bygningskonsulent.
Efter frokost kan du vælge mellem to faglige spor, så du får størst muligt udbytte af dagen inden for netop dit arbejdsområde.
Branchedagen er en oplagt mulighed for både faglig opdatering, erfaringsudveksling og inspiration til dit daglige arbejde. Uanset om du arbejder med energimærkning, klimaskærm, huseftersyn eller rådgivning, får du ny viden og konkrete perspektiver med hjem.
Praktiske oplysninger
Dato: 6. oktober 2026
Sted: Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby
Pris: 995 kr. ekskl. moms.
Download det fulde program og se alle detaljer om dagens oplæg, talere og faggruppespor.
Antallet af pladser er begrænset, så vi anbefaler hurtig tilmelding.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
