Tilstandsrapporter
Fakta om faggruppen Huseftersyn
Det er helt frivilligt, om man vil benytte sig af Huseftersynsordningen ved salg af fast ejendom, men som udgangspunkt er det en god løsning for både sælger og køber:
Med en ejerskifteforsikring sikrer køber sig nemlig mod eventuelle skjulte skader ved boligen
Som sælger bliver man frigjort fra sit almindelig ansvar for skjulte fejl og mangler, hvis man:
- Fremlægger en gyldig Tilstandsrapport samt Elinstallationsrapport for køber
- Indhenter tilbud på en 5-årig ejerskifteforsikring
- Tilbyder køber at betale halvdelen af forsikringspræmien til ejerskifteforsikringen
- Oplyser køber om, at handlen sker iht. nedenfor nævnte lov, hvilket indebærer,
at der ikke kan gøres krav gældende mod sælger (bortset fra enkelte undtagelser)
Du kan læse mere om selve bekendtgørelsen her: ”Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.”
Find en konsulent
Er du interesseret i at vide mere eller hente et tilbud på en konkret opgave, kan du bruge vores søgemaskine her på siden til at finde en konsulent i dit nærområde.
For bygningssagkyndige og elinstallationsfirmaer:
Bliv medlem af Huseftersynsgruppen.
I Huseftersynsgruppen samles beskikkede bygningssagkyndige og elinstallationsfirmaer med ligesindede kollegaer inden for fagområderne Tilstandsrapporter og Elinstallationsrapporter.
Erfaringsudveksling, videreuddannelse og kvalitetssikring af vores arbejde er centrale områder, som der kontinuerligt arbejdes med. Vi forholder os til den gældende retspraksis på området og søger at påvirke ordningen, så den giver forbrugerne det bedste grundlag at handle på.
Vi arbejder også på at sikre lige markedsvilkår, fordi vi mener, at den frie konkurrence tjener både forbrugerne og de bygningssagkyndige bedst.
Ring til vores sekretariat på tlf.: 65 43 11 30 og hør nærmere om fordelene ved at blive medlem af faggruppen Huseftersyn i Danske Bygningskonsulenter.
Vil du gerne anmode om medlemskab, kan du benytte formularen, som du finder her.
Kontakt og aktiviteter
Søren Anker Andersen
Formand for faggruppen Huseftersyn
I dag får de nye skærpelser i EU’s energieffektivitetsindex (også kaldet EED) virkning. Mindst 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes af offentlige organer, […]Regionale og kommunale bygninger skal renoveres hvert år