I en ny artikel i Børsen sætter Brian Aaboe, formand i Danske Bygningskonsulenter, fokus på de udfordringer, der kan opstå i samspillet mellem tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer og de bestillerveje, der præger markedet.

Det er et område, Danske Bygningskonsulenter gennem længere tid har arbejdet målrettet med. Vi mener nemlig, at forbrugerne skal kunne have tillid til de ordninger, der er etableret for at skabe tryghed i bolighandlen. Det kræver blandt andet retvisende tilstandsrapporter, gennemsigtighed i markedet og rammer, der understøtter den bygningssagkyndiges uafhængighed.

For de fleste danskere er boligkøbet en af livets største investeringer. Derfor er det afgørende, at både huseftersynsordningen og ejerskifteforsikringerne fungerer efter hensigten, og at forbrugernes interesser står centralt i den fortsatte udvikling af området.

Vi ser positivt på, at debatten nu får større opmærksomhed, og vi vil fortsat arbejde for at styrke forbrugernes position i forhold til både tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer og de strukturer, der omgiver bolighandlen.

Find artiklen lige her.